Indtast din søgning...
 
0
Kurv: 0,00 DKK
  • Hurtig levering 2-4 dage
  • Gratis fragt ved køb over 395 kr.
  • Kundeservice Alle hverdage 2960 0084
Hos Cloud Nine har vi stor fokus på kvaliteten af de sko vi vælger at forhandle. Vi er meget bevidste om, at kvaliteten af sko, har betydning for vores heldbred. Vores ryg, nakke, knæ mm bliver påvirket enten positivt eller negativt, alt efter hvordan vores sko er udarbejdet.
Vi forhandler følgende mærker:

AS98
Håndsyet sko fra Italien. Hvert par sko er forarbejdet af en håndværker, som også kvitterer for kvaliteten, når de forlader fabrikken. Det certifikat følger med i æsken. Vi får selv syet de styles vi har. Vi vælger selv farver og overflader, så du kan godt finde samme design fra AS98 i en anden butik, men selve kombination af farver mm. bestemmer vi selv, hvilket giver dig en unik sko/ støvle. De bruger det ypperste læder, og hvert par er skåret seperat, hvilket også gør at de kan fremstå med toner af forskellighed og rustikhed. Pasformen er helt sublim. De sidder til, og derefter vokser de med dig. Al indmad er det blødeste læder, og indersålen føles som at gå 'i himmelen'. Vi ynder at sige, at der sidder en lækker italiener i hvert par, og nusser og kysser fødderne. Prøv dem - og der er ingen vej tilbage. Størrelserne er til den store side. Deres design er tidløst, råt og lækkert. Altid genkendeligt. Det hed tidligere AirStep.

Pavement 
Forrygende dansk design, med fokus på god forarbejdning, og samtidig helt fremme mht tidens trends. Pavement er kendte for deres gode pasform, og stil som følger trends indenfor beklædningen. Det gør det let at supplere sko og tøj med hinanden, og finde et 'helstøbt' look.

Björn Borg
Svensk design fra linien som verdensstjernen af samme navn startede år tilbage. Sko-linien er cool og sporty, og lægger vægt på, at sålerne skal være comfortable, og udtrykket på skoene/sneakers skal være til at bruge både med jeans, chinos, shorts mm. Designet udtrykker kvalitet og lækkerhed. Vi har mange kunder, som har skulle udfordres til at prøve Björn Borg fremfor fx Adidas og Nike - og som efterfølgende kommer og køber par 2, 3 osv. netop fordi de overbevises om den høje grad af komfort, som de indeholder.

Copenhagen Shoes
Et ultraskønt dansk mærke med Britta og Frank ved roret. De 2 har styr på sko - og såler! Bla indeholder de fleste af deres såler polygel, som er det samme materiale, der benyttes i løbesko. Det giver en fuldstændig forrygende komfort. Deres vinterstøvler har membraner, som gør de er vandtætte. De fastholder et klassisk men alligevel trendy look, og går altid en ekstra mil, for at yde god service og finde de bedste materialer til at understøtte deres velkendte komfort.

Steve Madden
Et forrygende stærkt amerikansk brand - der elsker at give den gas på designet uden at gå på kompromis med kvaliteten. De fanger trends førend de rigtig er mainstream, og her får du muligheden for at kaste dig ud i de vildeste, flotteste og skarpeste designs. Følger du it-girls på fx Instagram, vil du ofte støde på et par Steve Madden. Størrelserne er til den lille side.

Woden
er en cool dansk virksomhed, startet af nogle gutter fra Ecco og Hummel. De har taget det absolut bedste med fra begge de verdener, som de tidligere har bevæget sig i. Derfor vil du også altid finde den ikoniske Woden-sål af kork i deres sko og sneaks. Sålen er stødabsorberende og har svangstøtte. Deres sneaks er unikke i designet, og går ofte liget godt med kjole eller suit som med jeans. De har deres sneaks-linie Woden og en lækker herre-linie med mere businne-look kaldet Woden Black.

Pieces Sko
er sko-linien fra Bestsellers tøj-mærke Pieces. De udmærker sig ved en super god pris, trendy design og fornuftig pasform i samme pakke. De styles de producerer i læder, er ydermere i lækkert læder, og de fanger altid trends før de er på alles læber.

Pleaser USA
er et sko-mærke vi selv importerer fra USA. Pleaser producerer sko til show-business, og du finder her sko der er vildere end din fantasi kan drive det til. De udmærker sig ved at have arbejdet godt med deres læst (svangen) da selv deres højeste sko, skal kunne benyttes til diverse shows/scene performance/ koncerter. Du vil ofte kunne finde Pleaser sko på fx. Lady Gaga, Kardashians, Nicki Minaj og mange mange flere. Vi har et lille sortiment (alt er relativt ;-)) i butikken, og ordrer løbende hjem efter bestillinger. De har mere end 3000 styles i deres program, og alt kan ses på www.pleaserusa.com. Her finder du din style, kontakter os med stylenr. og så finder vi prisen til dig, og om den er på lager. Alle størrelser kan prøves i butikken. De producerer sko med hæl op til str.46. Så vild vildere vildest - det er Pleaser!

Dr. Martens
er stadig højaktuelle. Efter mere end 40 år på markedet med deres ikoniske designs, topper de gang på gang hos de næste generationer. Vi har et lille klassisk sortiment i butikken, men kan ordre alt hjem direkte fra lager. Så du skriver blot hvilken style du ønsker, og så ser vi om den er på lager. Dr. Martens har det lækre patenterede sålesystem Air Wair, som er en sål inddelt i zoner med luft, hvilket giver en god bouncende følelse. Skoene holder 'forever' og vi har mange kunder, som stadig har deres Dr. Martens på 20' 25' år.

Stylesnob
er et cool dansk brand, som ikke holder sig tilbage for at provokere eller sætte gang i unikke designs. Deres pasform er skøn, designet er unikt og du føler virkelig at du har costumized sko eller støvler på, når du har Stylesnob på fødderne. 

Cashott
er den frække lillesøster til Billi Bi. Cashott fastholder den høje kvalitet fra familien, men giver den gas på coolness. Vi er vilde med deres lækkerier, som altid udstråler frækhed men også klasse.

 

  • AS98 Boots 261212
    DKK 1.995,00
 Side 1/1